
Jeg hjælper organisationer, ansatte og selvstændige med at tilegne sig de mest effektive og professionelle værktøjer til trivsel og arbejdsglæde
Jeg har siden 2008 arbejdet med HR, organisationsudvikling og kompetenceudvikling gennem rådgivning, facilitering af workshops, coaching og undervisning.
Jeg hjælper dig, som er leder, medarbejder eller selvstændig med at:
- Implementere værktøjer til MUS, APV- og trivselsmålinger og sætte dem i anvendelse
- Opnå høj trivsel og arbejdsglæde, herunder forebygge stress
- Opøve dit personlige lederskab
- Navigere fra din kerne
- Tilegne dig stærke kommunikationsevner
- Blive den, der bidrager til et godt samarbejde på arbejdspladsen og forstår at skabe stærke, ærlige relationer
Jeg arbejder ud fra tankegangen om, at alle mennesker søger at forene vores arbejdsliv med et dybere indreliggende ønske og passion om at bidrage til en større mening. Og at utilfredshed i ens arbejdsliv opstår, når der opstår diskrepans mellem passionen, den større meningen og de reelle daglige arbejdsopgaver.
Kunsten er således at identificere passionen og det, der giver større mening for den enkelte, for herefter at kunne holde det op mod virksomhedens mål og strategi. At skabe synergi mellem indre og ydre mål. Kun på den måde kan vi arbejde med ægte engagement og indre drive, da det er HER, at vi oplever at vores arbejdsliv er meningsfuldt.


